Søg i denne blog

lørdag den 14. november 2015

Tjen penge på nettet!


Hvem kunne ikke bruge lidt ekstra penge, som du kan tjene hjemmefra i dit nattøj? Du kan egentlig bare ligge i din seng, og evt. se tv i mens? Lyder det ikke bare for godt til at være sandt? Men ved du hvad? Det er sandt! Du kan tjene penge gennem online undersøgelser og bare ved at se reklamer! Jeg har samlet en helt masse sider, som jeg nu vil vise jer og fortælle lidt om.

De er alle gratis at deltage i.
Dette er ikke sponsoreret.
De er alle danske.

Toluna 

Toluna er altså virkelig genialt, og helt klart en af mine ynglings! Du kan nemlig så mange forskellige ting! Du kan lave dine egne meningsmålinger og svare på andres. Du kan også få mulighed for at teste produkter. (Tip: For at få større chance for at kunne teste produkter, skal du være aktiv på siden og have svaret på nogle spørgsmål om dig selv.) 
Formålet er at få point, som du kan bruge på gavekort, bytning til penge, lodtrækninger og gifties. For at få point skal du svare på undersøgelser, som vil komme ind i mellem. På mobilappen vil der indimellem komme et spørgsmål, hvor du vil få 15 point for at svare på det. 
Det tager lang tid at tjene point op, men det vil det gøre på alle sider. Der er heller ikke så meget arbejde i det, så det er jo fint nok. En bonus ved denne side, er at du også kan få mulighed for at teste produkter hvilket er genialt. 
https://dk.toluna.com/

Survee

På denne side kan du kun tjene penge. Du vil ind imellem modtage undersøgelser over mail, hvor der vil stå hvor meget du får for den. På min første undersøgelse stod der, at jeg ville få 5,60 kr. for det hvilket ikke er særlig meget men det tog højest 9 min. Når du har 80 kr. kan du vha. din Paypal konto veksle dem til kontanter. Denne side er meget enkel, da det kun er penge man får ud af det, og det kan jeg godt lide. 
http://www.survee.dk/

YouGov

Denne hjemmeside er jeg endnu ikke blevet så glad for endnu, da jeg synes at det virker lidt svært og uoverskueligt. Men jeg tror, at når jeg først lære den at kende lidt bedre vil den være god nok. Her vil du igennem undersøgelser modtage point, som du kan bruge i lotteriet eller i pointshoppen. I pointshoppen er der nogle fede ting, f.eks. vil jeg spare op til en blender, der koster 5000 point. Det vil tage lang tid at tjene så mange point, men det betyder også at du ikke behøver lave så meget. 
Brug meget gerne dette link til at oprette dig, så jeg kan tjene point på det:
https://yougov.dk/refer/RXd_Xg4y6GckUNaMZDOzmA/

Eovendo

Jeg synes denne hjemmeside virker virkelig genial, men det vil tage meget lang tid at tjene op. Ved at se reklamer kan du tjene penge. Jeg tjente 1 kr. på at se 4 reklamer. Du kan også tjene penge ved at benytte forskellige tilbud. De penge kan du få udbetalt som gavekort eller kontant. Du kan også donere pengene til gode formål. 
Ved gavekort vil du betale mindre end de er værd. F.eks. kan du få en gavekort til Matas på 50 kr, som koster 45 kr. Ved kontantbetaling vil du få præcis de penge du har tjent. 
https://www.eovendo.com/Home

M3panel

Her skal du svare på undersøgelser om dig selv, så de kan give dig en undersøgelse der passer til dig. Herefter vil du få givet undersøgelser, som vil give dig point. Disse point kan du bruge i panelbutikken til lotterier, gavekort, donation og ting.
Panelbutikken er dog lidt uoverskuelig.
http://www.m3panel.dk/

Opinionsland

Jeg har ikke rigtig brugt denne side, og jeg har endnu ikke deltaget i undersøgelser i den. Jeg oprettede den også her i dag, så der skal nok komme nogle. Man skal have mindst 700 point, før man kan bruge dem. Jeg ved ikke hvor hurtigt det går, men jeg kunne forestille mig at det vil tage lang tid. Jeg synes ikke præmiesiden er så flot sat op. Præmierne er en masse gavekort, og det er egentlig nogle gode butikker der er gavekort til. For 715 point kan du f.eks. få et gavekort på 50 kr. til Matas. 
https://www.opinionsland.com/da-dk


Mine 3 ynglingsider er Toluna, Survee og Eovendo. 
Alle tingene vil dog tage noget tid, men jo hurtigere du starter jo hurtigere vil du få penge. Du vil få emails, når du kan deltage i en undersøgelse. Så kan du bare deltage i den, og ellers bare holde øje med din email uden du behøver at være aktiv på siden. 
Lige med undtagelse af Toluna og Eovendo, hvor du kan lave noget på siden alligevel. På Toluna er der altid noget du kan lave.

Jeg håber i kunne lide dette indlæg, som var lidt anderledes. Jeg synes selv, at det er ret fedt bare at ligge i sin seng og tjene penge, selvom det vil tage noget tid før man får pengene. Skriv meget gerne i kommentaren hvilken side i synes lyder bedst og ellers er der ikke andet at sige end at vi ses igen i mit næste indlæg :)